Elvira Madigan og Sixten Sparre

Mere om Elvira og Sixten dines bogø Foredrag om Elvira og Sixten


Dines Bogø Elvira Madigan & Sixten Sparre

DEN KORTE VERSION FRA SKILT VED GRAVSTEDET:

Dines Bogø
Taasinge Museum - Taasinge Skipperhjem og Folkemindesamling uddrag og tilføjelser om den tragiske historie. (Teksten er tilrettet, hvor der er konstateret uoverensstemmelser med de faktiske begivenheder).



Elvira Madigan - Dines Bogø
1880. Tegning fra P.E. Møller Pedersens bog "Elvira Madigan", 1967-udgave.

Da Elvira optræder i Kristianstad i 1887, ser Sixten hende for første gang og bliver meget betaget af hende. Under forestillingerne vogter Eleonora strengt over Elvira, for at undgå at hun får kontakt med publikum, idet famillien var meget afhængig af deres stjerneartist.

Trods overvågningen lykkedes det Elvira og Sixten i en årrække at udveksle breve. Brevene blev ekspederet til og fra posthuset via en pige fra cirkus. Via denne brevveksling lykkedes det for parret at planlægge deres flugt sammen.

Elvira Madigan - Dines Bogø
Firserne. Tegning fra P.E. Møller Pedersens bog "Elvira Madigan", 1967-udgave.

Den 18. maj 1889 gav Cirkus Madigan forestilling i Sundsvall i Nordsverige. Det var herfra Elvira en tidlig morgen i begyndelsen af  juni 1889 flygtede fra cirkus for at møde Sixten. Sammen flygtede de ned gennem Sverige til Stockholm, hvorfra de senere tog til København.

Fra København tog parret videre til Svendborg, hvor de ankom den 18. juni 1889. Her indlogerede de sig som "Brudeparret". I Svendborg levede de i sus og dus som forelsket brudepar. Men pengene slap op og Sixten kunne ikke hente forstærkning hos sin far. Sixten var desserteret løjtnant fra det svenske dragonregiment og Elvira en fattig cirkusprinsesse.

Oprindelig forlød det, at Cirkus Bergman, som Elviras bror Oscar rejste med, kom til Svendborg og det var derfor parret flygtede den 15. juli 1889 over til øen Taasinge. Men det har intet på sig. de rejste sikkert fordi regningenpå hotellet var kommet op på næsten 300 kr.

I Taasinge indlogerer de sig i Strandgade 6, Troense på et sommerpensionat. De spiste hos Madam Frederiksen i et nærliggende pensionat. Et par dage efter pakker fru Frederiksen en madkurv til parret, da de ønsker at tage på en lille udflugt.

Sixten Sparre
Sixten Sparre. Foto på Taasinge Museum.

Det var på denne skæbnesvangre udflugt til Nørreskoven, at parret gik i døden sammen. Sixten skød Elvira med sin tjenesterevolver. Hun blev 21 og han 35 år.