Elvira Madigan og Sixten Sparre
| Mere om Elvira og Sixten | ... Dines Bogø ... | Gravsten - generelt |
GRAVSTEDET - GRAVSTENENE: LANDETS SCT. JØRGENS KIRKEGÅRD 1944 - 1964
O = Oprindelige sten. Sort: Sixten Sparre. Rød: Hedvig Jensen.
S = "Hvil i fred stenen".
Gravplads nr. 2. Oprindelige sten. "Hvil i fred sten" tilføjet. Et forsøg på at beskrive, hvor gravsten har stået og hvilken type, der har været opsat på Landet Sct. Jørgens Kirkegård.
På et tidspunkt omkring 1940 begynder man omlægning af kirkegården. Der skal være flere brede og lige gange. Det oprindelige gravsted lå lige syd for den store eg og midt på det sted, hvor hovedgangen skulle være.
Gravstedet blev flyttet lidt østligere og gravstenene vendt 180 grader. (Gravsted D 1-2).
Kirkeværge gårdejer Bert(h)el Drost fortæller i 1969 til en journalist, at hans far fortalte, at det var pastor Nielsen, der i 1922 foranledigede, at de oprindelige sten blev flyttet til det nye gravsted et lille stykke fra det oprindelige.
Måske tiltræder pastor Nielsen netop i 1922, men det er så ikke sandsynligt, at han som en af sine første handlinger flytter et gravsted, der er betalt til 1939. I andre kilder står der, at sognepræst N.L. Nielsen var tilknyttet kirken 1935-1947?
Måske journalisten har sammenblandet flytning af gravstedet med det år pastoren tiltræder?
Gravstedet 1945-1955. Gravstedet D 1-2 ligger på østsiden af hovedstien. Sixsten Sparres gravsten burde have stået nordligst i forhold til Elvira Madigans gravsten, altså til venstre for Elvira. I baggrunden på foto til højre ses RAF-gravstedet. Endnu mangeler de to høje hvide gravsten, der først blev rejst omkring 1952. (Fotos: Taasinge Lokalarkiv).
Tilgroet gravsted gengivet i Arne Ejbye-Ernsts bog fra 1954 "Det Danske Mayerling-Drama". Bemærk det primitive skilt, hvor der står "Elvira Madigan".
Ved ældre beskrivelser af gravstedet for man det indtryk, at man lokalt ikke er så interesseret i gravstedet og det har flere gange været drøftet, at sløjfe det. Besøgende kunne også fortælle, at det ikke rigtigt så ud til, at der blev ofret meget på vedligeholdelse af gravpladsen.
Først efter 1943, hvor den første film om parret bliver lavet, opstår der fornyet interesse og turister begynder i større udstrækning af besøge kirkegården.
Mange leder forgæves, da de kigger efter en stor gravsten og en grav med jerngitter. At der ikke står Elvira Madigan på gravstenen, men Hedvig Jensen, bevirker at mange går forbi graven. Hvis stenen ikke er rengjort er det heller ikke nemt, at læse teksten på Sixten Sparre mørke gravsten.
Da man beslutter at bibeholde graven bliver der opsat et lille primitivt træskilt med navnet Elvira Madigan. Senere flyttes den lille sten med teksten "Hvil i fred Elvira" til gravstedet.
Den lille sten
Postkort 1957. Gengivelsen af den indbyrdes placering af stenene er rigtig. Den lille sten med inskriptionen "Hvil i fred Elvira" er opsat før 1958. Måske er det stenen man ser yderst til venstre på Elviras gravsted. Stenen blev af forfatteren Anders Enevig efterlyst i lokalaviser og i juli 2005 blev en lignende sten anonymt afleveret til Taasinge museum. (Det Kgl. Bibliotek).
Officielt blev den lille gravsten stillet uden for Taasinge Museums dør i juli 2005 af en "anonym person". Foto af stenen er taget på museet 10. september 2013. Men det er IKKE den lille ekstra sten, der i mange år stod på Elvira Madigans gravsted.
Den ægte lille sten var kasseret omkring 1940 fra det gravsted, hvor en lille pige "Elvira" lå begravet.
Personalet på kirkegården havde stillet den på Elvira Madigans gravplads, fordi det ikke af teksten på Hedvig Jensens gravsten fremgår, at der var tale om "Elvira Madigan".
I mange år flyttede den lille sten med sammen med de ældre og nyere gravplader, men den lidt uvedkommende sten blev endelig fjernet i 1983. På det tidspunkt havde den været knyttet til den berømte gravplads i mere end 40 år.
Den oprindelige lille sten er forsvundet, men en eftergjort sten kunne en del år ses på Taasinge Museum i Bregninge.
Det har været nævnt, at det var nu afdøde forfatter og forsker Anders Enevig, der havde fremstillet stenen for, at vise hvor nemt, der kan laves falske historier.
Han havde selv i sin bog om sagen afsløret "falsknerier", reative beretninger i andre bøger.
Gravsted fra 1964