Elvira Madigan og Sixten Sparre, Gravsten

GRAVSTENENE: LANDETS SCT. JØRGENS KIRKEGÅRD

Reglen på kirkegården er, at man bliver begravet liggende på ryggen således, at hvis den døde rejste sig op ville man se mod øst. Begraves et par ligger manden mod nord, kvinden mod syd i fællesgraven.

Men hvordan blev kisterne anbragt i forhold til hinanden?

Teksten på oprindelige gravsten til venstre og teksten på de midlertidigegravsten (Turiststeneneder var opsat årene 1964-1983 og 2000) til højre.

Postkort fra ca. 1908. Oprindelig placering set mod vest. Gengivet med tilladelse af Det Kgl. Bibliotek m.fl. Bemærk farveforskel på stenene. Hedvig Jensens gravsten er af hvidt marmor. Sixten Sparres gravsten er af gråsort granit.

Gravstedet var betalt i 50 år af grev Sparres familie. Fra 1939 har Menighedsrådet betalt udgifter i forbindelse med gravstedet. I efteråret 1943 efter filmen om Elvira Madigan havde haft premiere, drøftede menighedsrådet igen spørgsmålet om vedligeholdese af gravstedet. Man enedes på det tidspunkt om, at man ville beholde de gamle mindeplader. Der skulle gå 20 år før denne beslutning blev ændret.

Grev Sparres familie havde forlangt af gravene var adskilt med en "skillevæg". I praksis blev der lavet to grave med et mellemrum på ca. 63 cm.

Postkort fra omkring 1910. Placering mod vest.

Gengivet med tilladelse af Det Kgl. Bibliotek. Bemærk farven på stenene. Det må være en rekonstruktion af teksten på stenene? Ukendt årstal. Th. foto fra bogen: "Femti Danske Kriminalsager" udgivet i 1966. Bemærk også at begge sten er hvide. Det har nok været svært at gengive teksten fotografisk primært fra Sixten Sparres gråsorte granitsten.

Findes der andre fotos af gravstedet fra før 1950?

Den lille ekstra sten?

Den lille sten med inskriptionen "Hvil i fred Elvira" er opsat før 1958. Måske er det stenen man ser yderst til venstre på Elviras gravsted.

Stenen blev af forfatteren Anders Enevig efterlyst i lokalaviser og i juli 2005 blev der anonymt afleveret en lille sten til Taasinge museum. I 2019 afslørede forlagsdirektør, at det var Enevig selv der havde fremstillet en kopisten for at vise, hvor nemt det var at opfinde historier og "beviser". (Det Kgl. Bibliotek).

Stenen var kasseret omkring 1940 fra det gravsted, hvor en lille pige "Elvira" lå begravet.

Personalet på kirkegården havde stillet den på Elvira Madigans gravplads, fordi det ikke af teksten på Hedvig Jensens gravsten fremgår, at der var tale om "Elvira Madigan".

I mange år flyttede den lille sten med sammen med de ældre og nyere gravplader, men den lidt uvedkommende sten blev fjernet i 1983. På det tidspunkt havde den været knyttet til den berømte gravplads i mere end 40 år. Dog blev stenen fundet frem igen og genopsat i en periode. Ikke alle var enige i den beslutning.

I 2005 dukker en sten op, der angiveligt skulle være den efterlyste lille sten. Den kunne i mange år ses på Taasinge Museum i Bregninge. Men det er en efterligning tilsyneladende lavet af den seriøse forsker og forfatter nu afdøde Anders Enevig for at vise, hvor nemt det er at opfinde begivenhder og lave falske beviser.

Fyens Amtsavis skriver flere artikler om den lille sten.

Bemærk også den lille sten ved siden af Hedvig Jensens gravsten. Hedvig Jensens gravsten står over Sixten Sparres gravsted og omvendt. Gravstedet er nu mere "fyldt" i forhold til fotos fra tresserne. Foto fra bogen: "Landet rundt", udgivet i 1976.

I 1964 fortæller pastor A. Markvardsen, at den lille sten med inskriptionen "Hvil i Fred Elvira" er tilbage på graven. Den blev fundet ved stendiget. En tidligere graver kunne fortælle, at han kunne huske, at stenen havde stået på gravstedet helt dækket af stedsegrønne buske.

Gravstedet set mod øst og stenene nu placeret over de rigtige grave.

Den lille sten med inskriptionen "Hvil i Fred Elvira" er ikke så dominerende mere. En lokal pige var blevet opkaldt efter Elvira Madigan og det var hendes gravsten man havde flyttet til Elvira Madigans gravsted.

Stenen erstattede et primitivt træskilt. Begrundelsen for at anbringe den lille ekstra sten var, at turister ikke kunne finde graven, når der "kun" stod Hedvig Jensen på den oprindelige gravsten.

Gravstedet var især blevet berømt i 1943 under besættelsen efter premieren på Åke Ohbergs film. Den lille sten stod fortsat ved Hedvig Jensen gravsten efter 1964 selv om der nu var tilføjet "Elvira Madigan" på den nye gravsten. I mange år troede man, at stenen altid havde stået på graven.

Sommeren 2000. Gravstedet stod tomt en kort overgang indtil man genopsatte de midlertidige gravsten, medens det blev overvejet, hvorledes de oprindelige gravsten skulle renoveres og beskyttes.

Gravstedet set mod vest som det oprindelig lå. De midlertidige gravsten opbevares på depot, hvor de oprindelige også lå i perioden 1964 - ca. 1982. Th. De midlertidige gravsten er bevaret og her fotograferet på depot april 2007.

Nationalmuseet havde dog foreslået at Elviras marmorgravsten blev pakket i plastik, men det kunne have ødelagt stenen endnu mere. Sandaus Stenhuggeri, der rensede og opfriskede teksterne på stenene, foreslog man beskyttede stenene med en glasplade. Gravstedet set mod vest. Foto fra Internetside.

2. juli 2004. De oprindelige gravsten, der nu er beskyttet med glasplader (og derfor svære at fotografere skråt i stærk sollys). Gravstedet set mod vest. (Foto: Dines Bogø).

29. april 2007. Vejledninger på kirkegården om gravstedet er ændret siden 2004. (Foto: Dines Bogø).

Citat fra Bjerreby-Landets pastorat:

Den lille mindeplads er i 2012 renoveret for midler fra Sydbank, Svendborg kommune og LAG Svendborg (midler fra EU og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter).

Mindepladsen er tegnet af Praksisarkitekterne, Troense og fremstår nu som en brostensbelagt plads omgivet af takspur og med de to gravsten i midten. I løbet af få år vil taksen gro op og dermed skabe et beskyttende rum om de to elskende, hvis kærlighed var så umulig, at den måtte ende med døden. Her kan man høre historien og måske tage en lille stund i fred og ro.

Gravstenene er renoveret af Stenhuggeren på Tåsinge. Sixten Sparres gravsten er af sort granit bragt ned fra Bohuslän i Sverige. Den har i sin tid fremtrådt meget elegant med bogstaver i bladguld, stenen står nu nyrenoveret med opmalede bogstaver

Elviras Madigans gravsten er af smuk, hvid, italiensk marmor, denne marmor er ikke til at betale i dag, men var efter den tids forhold en mere tarvelig sten. Den er meget medtaget af tiden og tåler ikke vind og vejr. Derfor er begge gravsten nu beskyttet af en metalramme med en glasplade over.

I projektbeskrivelsen ved forbindelse med fornyelse af gravstedet for Elvira Madigan og Sixten Sparre på Landet kirkegård skriver man:

At man håber, at mange mennesker skal få en bedre og smukkere oplevelse ved at besøge stedet, dels ved at selve gravstedet bliver forskønnet og udvides til en brostensbelagt cirkelrund plads, der bliver siddeplads og et intimt rum omkring stenene, den historiske del tilgodeses dels ved anvendelsen af svensk granit til soklen midt i, dels ved forhåbentlig ved at anvende træ fra Nørreskoven til bænken.

Kirkeværge Benta Nielsen fortæller i februar 2013, at gravstedet besøges meget af turister og man er glade for, at der er skabt en lille skærmet plads til glæde for alle.